Film- og tv-produktionsuddannelsen

Film- og tv-produktionsuddannelsen har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktik opnår viden og færdigheder inden for følgende områder:

  • Selvstændig, innovativ og kreativ udførelse af alle uddannelsens arbejdsprocesser
  • Kreativ opgaveløsning, planlægning, strukturering af arbejdsprocesser og løsning af uforudsete problemer
  • Videreformidling af et planlagt audiovisuelt forløb til medarbejdere og udenforstående
  • Analyse og forståelse af audiovisuelle udtryk i deres historiske og kulturelle kontekst

Uddannelsen kan afsluttes med trin 1, hvor man bliver film- og tv-assistent eller med specialet film- og tv-produktionstekniker. Eleven skal nå de uddannelsesmål, som er fastsat for det trin eller speciale, som eleven har valgt.

Film- og tv-produktionstekniker

Film- og tv-produktionsteknikeren kan med sine kreative evner og faglige og tekniske indsigt planlægge audiovisuelle forløb, som f.eks. indslag, programmer eller programserier i tv eller reklamefilm, dokumentarfilm og spillefilm.

Film- og tv-produktionsteknikeren medvirker også ved den praktiske afvikling og produktion af disse opgaver.

Bliv godkendt som praktiksted

Fakta om uddannelsen til virksomheder

Se hvilke skoler der udbyder uddannelsen

Uddannelsen giver adgang til disse videregående uddannelser

Film- og tv-assistent

Film- og tv-assistenten assisterer ved audiovisuelle forløb, af f.eks. indslag, programmer eller programserier i tv eller reklame-, dokumentar- og spillefilm. Film- og tv-assistenten hjælper også med til den praktiske afvikling og produktion af disse opgaver og har ansvaret for dele af dem i mindre produktioner.

En film og tv-assistent hjælper især med sin tekniske indsigt ved opgaver som kamera-uplining, lyssætning, gripfunktioner og med produktionskoordinering.

Bliv godkendt som praktiksted

Se hvilke skoler der udbyder uddannelsen

Uddannelsen giver adgang til disse videregående uddannelser

Kontakt

Jørgen Bo Nielsen

Chefkonsulent

Telefon

33 77 91 46

Mobil

22 15 91 46

E-mail

jbn@iu.dk