Vi søger stud. jur. til sagsbehandling og afgørelser

Om dig

  • Du er i gang med en juridisk uddannelse
  • Du har minimum 1 år tilbage af dit studie
  • Du kan arbejde selvstændigt, er grundig og tager ansvar for dine opgaver
  • Du er god til at formulere dig skriftligt
  • Du interesserer dig for forvaltningsret og samfunds- og uddannelsesudvikling
  • Du vil være en del af arbejdet med erhvervsuddannelser i Danmark
  • Du har lyst til at arbejde i et politisk miljø

Om jobbet

Du kommer til at arbejde med afgørelser inden for erhvervsuddannelsesloven, hvor du får ansvar for sagsbehandlingen fra A til Z. Vi behandler ansøgninger om godkendelse af praktikvirksomheder og ændring af uddannelsestiden for elever på industriens erhvervsuddannelser, og vi besvarer en lang række spørgsmål fra forskellige aktører inden for uddannelserne.

Du lærer at begå dig i bekendtgørelserne for området og får kendskab til forvaltningsret i praksis, da opgaverne skal løses i overensstemmelse med uddannelsernes regler og aftaler med arbejdsmarkedets parter. Du kommer til at arbejde med både sagsoplysning, kommunikation med ansøgere og udformning af afgørelser. Med andre ord får du relevant erfaring og lov til at prøve kræfter med opgaver, som du også vil møde, når du er færdig med din uddannelse. 

Du løser opgaverne i samarbejde med teamets øvrige studentermedhjælpere, juridiske assistent og juridiske konsulenter, og får god mulighed for at præge din arbejdsdag.

Vi tilbyder

Industriens Uddannelser er placeret lige ved Københavns Hovedbanegård. Vi tilbyder gode ansættelsesvilkår, udviklingsmuligheder og fleksibel arbejdstid, der kan tilrettelægges under hensyntagen til undervisning og eksamener. Arbejdstiden er 15 timer om ugen.

Praktiske oplysninger

Send din ansøgning senest den 16. august 2019 via dette link.

Spørgsmål til stillingen kan rettes til afdelingschef Louise Sonne Dyreborg på lsd@iu.dk eller tlf. 26 36 13 63.

Vi holder samtaler i uge 35.

For god ordens skyld, skal vi oplyse, at vi – under rekrutteringsprocessen - opbevarer din ansøgning og bilag forsvarligt og i henhold til reglerne i Datatilsynets ”Vejledning om databeskyttelse i forbindelse med ansættelsesforhold”. Når rekrutteringsprocessen er afsluttet, sletter vi alle oplysninger, med mindre andet aftales.

Industriens Uddannelser er en selvejende institution, der er stiftet af Dansk Industri, Dansk Metal og 3F. På vegne af 25 arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer arbejder vi med udvikling af erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser på industriens område. Du kan læse mere om os her på siden.

Søg stillingen som studentermedhjælper

Ansøgning

Når du uploader din ansøgning og dit CV, opbevarer vi dokumenterne forsvarligt og i henhold til reglerne i Datatilsynets ”Vejledning om databeskyttelse i forbindelse med ansættelsesforhold”. Når rekrutteringsprocessen er afsluttet, sletter vi alle oplysninger, med mindre andet aftales. Du kan finde vores persondatapolitik på vores hjemmeside.

Upload din ansøgning og dit CV. Du kan maksimalt uploade 8 filer

Kontakt

Louise Sonne Dyreborg

Afdelingschef, cand.jur.

Telefon

33 77 91 47

Mobil

26 36 13 63

E-mail

lsd@iu.dk