I alt 14 industrifag er med, når det næste DM i Skills løber af stablen i Bella Center i København den 16.-18. januar 2020. Det er det højeste antal nogensinde, og Industriens Uddannelser følger naturligvis dem alle og deres deltagere helt frem til medaljeoverrækkelsen.
De 14 industrifag fordeler sig på ni konkurrencefag og fem demofag – dvs. fag, der ikke er med i konkurrencerne men har en stand, hvor besøgende kan se, opleve og spørge ind til uddannelsen og dens karrieremuligheder.
Konkurrencefagene er:
- Automatiktekniker
- Entreprenørmaskinmekaniker
- Grafisk tekniker
- Industritekniker
- Karrosseritekniker
- Klejnsmed
- Mediegrafiker
- Personvognsmekaniker
- Lastvognsmekaniker
Demofagene er:
- Flytekniker
- Landbrugsmaskinmekaniker
- Procesoperatør
- Teknisk designer
- Værktøjsmager
Få flere til at vælge en erhvervsuddannelse
DM i Skills er arrangeret af SkillsDenmark i samarbejde med regioner, kommuner og erhvervsskoler. Deltagerne kvalificerer sig forskelligt fra fag til fag men for det meste gennem lokale skole- og regionsmesterskaber. Mesterskabernes formål er, udover at finde Danmarks bedste lærlinge, at fremme erhvervsuddannelsernes image, synliggøre deres muligheder og i sidste ende få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.
Læs programmet for DM i Skills 2020
På billedet ses vinderne af DM i Skills 2019.