Konferencen henvender sig især til dig, der underviser i kurset ’Personlig sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater’.
Siden sidste år er der blevet indført nyt undervisningsmateriale og nationale tests.
Det blev besluttet ved trepartsforhandlingerne i 2017, at AMU-kurser skal afsluttes med en prøve. De første prøver på epoxy-området blev afholdt i januar i år. Derfor er det er i år ekstra vigtigt, at faglærere, fagfolk og uddannelseskonsulenter mødes og får mulighed for at udveksle erfaringer, da kursernes forløb er ændret markant i forhold til tidligere år.
Desto flere der deler deres oplevelser med de nye tiltag, desto tættere kan vi komme på de justeringer der er nødvendige af både tests og undervisningsmateriale.