Danske metal- og maskinvirksomheder efterspørger i stigende grad medarbejdere med kompetencer inden for CNC-drejning og -fræsning. For at vise hvilke muligheder der findes med AMU-kurser for opkvalificering inden for området, har Industriens Uddannelser udarbejdet to nye pjecer.
I pjecerne finder man de mest jobrelevante og efterspurgte AMU-kurser, og de er sat op i en rækkefølge, der gør, at man kan tage det første kursus som nybegynder og derefter bygge ovenpå sine kompetencer med de efterfølgende kurser.
VEU-godtgørelse og befordringstilskud
I pjecerne er det også beskrevet, hvem der udbyder kurserne, og hvordan tilmeldingen foregår.
Alle kurserne i de to pjecer er kompetencegivende og har til formål at dække ufaglærte og faglærtes behov for kompetencer, der er efterspurgt på arbejdsmarkedet. Derfor kan der søges om VEU-godtgørelse og befordringstilskud for deltagelse.