9. jun 2020

Mere Big Data og IoT til dataelever

Digitaliseringen af alt fra husholdningsmaskiner til industrielle anlæg bliver mere og mere udbredt. Dermed vokser mængden af data, der opsamles, og med det vokser behovet for kompetencer til håndtering af de store mængder data.

Derfor får data- og kommunikationsuddannelsen nu en saltvandsindsprøjtning i form af nye fag i Big Data og Internet of Things. Det drejer sig om disse fem nye fag:

• IoT og Embeddede systemer
• IoT og Embeddede Linux systemer
• Big Data begreber, teknikker og processer
• Big Data modeller og datamodellering
• Big Data analyse og databehandling

Ændringerne får betydning for uddannelsen datatekniker med speciale i programmering, for hvem de fire øverste fag bliver obligatoriske. Faget Big Data analyse og databehandling bliver valgfrit.

Datatekniker med speciale i infrastruktur kan vælge de to IoT-fag som valgfag, mens de tre Big Data-fag ikke findes på infrastrukturspecialet.

Tilsvarende kurser på AMU

De nye fag kan også gennemføres som AMU-kurser. De tilsvarende AMU-kurser har fået disse navne:

49560 IoT/IIoT: Begreber, teknikker og processer
49561 IoT/IIoT: Enheder, infrastruktur, sikkerhed, design
49562 IoT/IIoT: Embeddede systemer og embedprogrammering
49562 Big Data: Begreber, teknikker og processer
49563 Big Data: Databegreber, model, analyse, behandling

(IIoT står for The Industrial Internet of Things)

AMU-kurserne forventes at være godkendt om 14 dage, hvorefter de kan søges frem på amukurs.dk

Ændringerne på eud og AMU er blevet udarbejdet på baggrund af en analyse, som Metalindustriens Uddannelsesudvalg (MI) har gennemført.

Kontakt os gerne og hør nærmere

Emil Daugaard

Chefkonsulent

Telefon

33 77 91 39

Mobil

60 88 28 88

E-mail

ed@iu.dk