15. jan 2020

Flere bruger IF’s AMU-kurser

Stigningen har været særlig høj inden for områderne Betjening af industrirobotter for operatører, Produktion og teknik i procesindustrien og Produktion af fødevarer og nydelsesmidler.

Arbejdets organisering ved produktion i industrien, som bl.a. tæller kurser i lean, samarbejde i teams og produktions-, kvalitets- og miljøstyring, topper listen med antal deltagere. Her har flere end 10.500 deltagere været igennem et kursus i første halvdel af 2019. Det er 1.700 flere end i første halvdel af 2018. Kurset Kommunikation om kvalitet i virksomheder har især haft høj efterspørgsel. I 2018 blev det udbudt to steder i landet, mens det i 2019 blev udbudt 11 steder.

Stor interesse for kommunikation, kvalitet og samarbejde

En del af forklaringen på den høje aktivitet på kurserne inden for Arbejdets organisering ved produktion i virksomheder kan findes i den teknologiske udvikling. I slutningen af 2018 udgav Industriens Uddannelser en analyse af AMU-uddannelsesbehovet inden for hyperfleksibel automation, robotter og 3D-print. Analysen viste, at man her kunne forvente en større interesse for kurser i kommunikation, kvalitet og samarbejde. Det er kompetencer, som især kommer i spil, når der introduceres nye produktionsprocesser i virksomhederne og særligt ved indførslen af robotter og hyperfleksibel automation. Når den teknologiske udvikling skaber nye måder at samarbejde på, øger det altså virksomhedernes fokus på kommunikation, både internt mellem faggrupper og eksternt i forhold til kunder.

De 10 mest anvendte kurser

Top 10 over mest anvendte AMU-kurser på IF’s område (i parentes antal deltagere i første halvdel af 2019):

• Pers. sikkerhed v arbejde med epoxy og isocyanater (1.927)
• Produktionsoptimering for operatører v.h.a. lean (1.267)
• Personlig udvikling til arbejde og uddannelse (1.181)
• Værdibaserede arbejdspladser (1.026)
• Kunde/leverandørforhold for operatører (963)
• Lean værktøjsanvendelse for operatører (960)
• Kommunikation i teams (803)
• Anvendelse af 5-S modellem for operatører (741)
• Lean support i produktionen (730)
• Den personlige uddannelses- og jobplan (630)

Find alle industriens AMU-kurser på amukurs.dk

Kontakt os gerne og hør nærmere

Martin Liebing Madsen

Sekretariatschef

Telefon

33 77 91 41

Mobil

21 21 88 16

E-mail

mlm@iu.dk