Kurset er målrettet personer, der ikke normalt færdes i industrivirksomheder, men som indimellem har deres gang der, fordi de er eksterne leverandører.
Deltagerne på kurset lærer bl.a. at:
- Vurdere arbejdsstedet i forhold til konkrete arbejdsopgaver og omgivelser, tage stilling til værnemidler mm.
- Vurdere de væsentligste risici ved arbejde i og på anlæg.
- Foretage valg som forebygger risici ved arbejde på anlæg.
Kurset varer to dage. Det udbydes pt. af EUC Lillebælt, og kan derudover udbydes af erhvervsskoler over hele landet.
Læs mere om ’Safety Passport’, pris og tilmelding
Fokus på sikkerhedskultur
Initiativet til det nye kursus kommer fra forsyningsbranchen. Men behovet for dette kursus er også relevant for industrien, og derfor målrettet både forsyningsområdet og industrien.
Ørsted er en af de i alt fire virksomheder, der har været med i arbejdsgruppen omkring udviklingen af kurset. De øvrige tre virksomheder er Nordjyllandsværket, Hofor og Fjernvarme Fyn.
- Det er i hele industriens interesse at forsyningsbranchen arbejder systematisk og ensartet med arbejdsmiljø. Kurset er en hjælp til dette, da det sætter fokus på, hvordan man kan arbejde med sikkerhedskultur på værkerne, og generelt øge opmærksomheden på sikker adfærd, fortæller HS Manager og medlem af arbejdsgruppen Camilla Bjerre, Ørsted.
Prøve fra 1. januar
Fra 1. januar 2020 er det obligatorisk, at kurset afsluttes med en prøve for deltagerne. I efteråret har IU derfor fokus på at udvikle en prøve, der viser, at deltagerne når kursets mål.
Foto: Ørsted