Den seneste tid har Industriens Uddannelser arbejdet fokuseret med at opdatere og udarbejde faktaark målrettet virksomheder om industriens erhvervsuddannelser.
Hensigten med arkene er at få flere virksomheder i gang med at uddanne lærlinge. Arkene kan bruges af alle aktører på tværs af organisationer, skoler og virksomheder, og de ligger tilgængeligt på iu.dk/publikationer
Hvert ark er tilpasset den enkelte uddannelse og beskriver blandt andet, hvad lærlingen lærer før praktikforløbet i virksomheden starter. Uddannelsernes varigheder fremgår også på arkene sammen med praktisk information om, hvordan virksomheder kommer i gang med at tage en lærling.
Faktaarkene vil også blive brugt af Undervisningsministeriet i forbindelse med de nye regler for AUB.